Korset og Regnbuen

Materialet er under udarbejdelse, men tekstmateriale og kirke- eller præstebesøg kan bestilles nu

Lad eleverne komme tæt på den højaktuelle teologiske beskæftigelse med køn og seksualitet, som den udfolder sig i folkekirken - og med udblik til andre kirker og trossamfund. 

Korset og regnbuen er et projekt til religionsundervisningen på stx og hf om kristendom og queerteologi. Det kan afvikles på 1-4 lektioner og anvendes som delemne i kristendomsforløbet eller som selvstændigt fjerde stofområde på stx eller KS-emne på hf. Eleverne indføres i queerteologiens grundlæggende begreber og forudsætninger og arbejder med konkrete cases i tekst og video, der belyser queerteologiens syn på bibelteksten, den traditionalistiske tekstfortolkning og kristendommens dogmer.

Igennem perspektiverende materiale gives udblik til såvel andre religioners interne diskussioner om LGBT+ og til forskellige folkekirkelige positioner ift. emnet. Materialet indeholder desuden et samtalespil, der lægger op til, at eleverne til sidst i forløbet i smågrupper kan diskutere emnet med udgangspunkt i en række afgrænsede indefra- og udefra-postioner. Det er endvidere muligt enten at få besøg på skolen eller at tage på kirkebesøg og få et oplæg og en samtale med en sognepræst med personlig indsigt i og erfaring med de queerteologiske diskussioner i kirken. Materialet er gratis og endnu under udarbejdelse. Trykte tekster samt kirke- eller præstebesøg kan dog bestilles allerede nu. 

Foto: Kristine Reinhold, Stefanskirken.dk
Foto: Kristine Reinhold, Stefanskirken.dk


Målgruppe: STX/HF

Fag: Religion/ KS

Omfang: 1 -4 lektioner

Tilmeldingsfrist: Løbende tilmelding


Materialet indeholder:

Baggrundsartikel der introducerer eleven til teologi, feminisme og queerteori

Kompendium med kildetekster af og om kirkelige aktører, der selv er lgbt+-personer

Mulighed for kirkebesøg eller præstebesøg på skolen – med queerteologisk fokus


Kommende tilføjelser til materialet:

Hjemmeside indefra-cases i tekst og video til religionsfaglig belysning af emnet (under udarbejdelse)

Kortbaseret samtalespil, der lægger op til diskussion med udgangspunkt i bestemte idefra- og udefra-positioner (under udarbejdelse)

Forslag til eksamenstekster om emnet (under udarbejdelse)


Bestilling:

Forespørg via nedenstående formular, eller kontakt konsulent, Søren Søberg Poulsen på tlf.: 51835493 eller mail ssp@lnfs.dk